Kvashegn
Anvendelse af kvashegnet bliver brugt mere og mere i haver, og det har rigtig mange fordele. Fænomenet ’kvashegn’ har vi hentet fra skovdyrkningen. Kvaset er i skovbruget de kviste og grene, som bliver tilbage, når de huggede træer sælges. Kvaset havde oprindeligt ingen værdi og blev derfor liggende på skovbunden og tjene til gødning og fastholdelse af nedfaldne løv.
I havedyrkningen bruger vi det mere og mere, fordi biodiversiteten er blevet italesat. Det skaber rigtig mange levesteder for dyr, insekter, laver, mosser og svampe. Men kvashegn kan også noget andet. De kan bruges som designelementer, og være alternativer til rækværk og hække. Kvashegn kan afskærme, give læ, skabe rum og guide bevægelsen af mennesker rundt i haven.
Kvashegn bygges op af to rækker stolper med en indbyrdes afstand på ca. 1 meter. Stolperne i den ene række kan med fordel placeres forskudt i forhold til den anden række stolper. Afstanden mellem de to rækker kan være varierende afhængig af pladsforhold og mængde af grene og kviste, men normalt er afstanden 30-70 cm. Grene og kviste fyldes i løbende. Det er en kæmpe fordel, fordi man derved altid har et sted at gøre af en afsavet gren.
Fordele ved etablering af et kvashegn:
- Altid et sted at gøre af grene og kviste
- Understøttelse af recirkulering i havedyrkningen
- Et ekstra designelement til havens indretning
- Skabelse af levesteder for dyr, insekter, laver, mosser og svampe
- Understøttelse af biodiversiteten
Hvad er et risgærde?
Et risgærde dannes ved at slå stolper ned i jorden i én række med en indbyrdes afstand på ca. 1 m. I mellem disse lægges tynde ris skiftevis ud og ind. Længden af risene må have mindst 3 fags længde samt være slanke og bøjelige. Øverst lægges ofte en tykkere og særlig lang, slank kæp for afstivningens skyld. Når de nederste ris begynder at rådne, bankes gærdet sammen med en kølle, og ny ris fyldes i foroven - så længe stolperne holder.
Grundelementerne for et pileflethegn er i virkeligheden et risgærde. Her anvendes også én række stolper. Ved anvendelse af tynde pilegrene placeres stolperne i mange tilfælde tættere. Tilgangen til etablering af pileflethegnet er herefter af en mere kunstnerisk karakter, og udtrykket bliver ofte mere rent og harmonisk. Ved forrådnelse af pilegrenene kan man ikke blot, som ved et risgærde, nøjes med at banke gærdet med en kølle. Her må man reparere med nye pilegrene.
