PLANTERI


Sådan skabes hurtig en høj hæk

Plantekvalitet

Der er en gammel huskeregel der siger, at plantning af bøgehæk foregår efter den 11.11., og det er der en god grund til. Det handler om, at bøg (Fagus sylvatica) udvikler bladknopper langsomt gennem sommer og efterår. Det er de bladknopper, som skal springe ud om foråret. De skal være stærke og fyldt med energi. Det kræver, at de processer, som altså foregår i bøgeplanten helt ind i november, ikke afbrydes.

På grund af efterspørgslen på bøgeplanter er produktionsplanteskoler desværre begyndt at tage planterne op før den 11. november., som resulterer i svage uudviklede knopper. Det kan være svært at sikre sig afmodnede planter, som de kaldes, fordi detailplanteskolerne kan have dem liggende længe på køl. Man kan derfor selv sørge for at bestille til afhentning efter den 11. november, og kræve, at bøgeplanterne just er taget op af jorden.

Man kan kvalitetssikre bøgeplanterne ved at tjekke om bladknopperne er hårde. Det er et udtryk for, at bladknopperne er afmodnede. Er bladknopperne bløde vil planterne sikkert være taget op for tidligt.

Når jeg planter en bøgehæk, forventer jeg, at hækken har grene helt til jordoverfladen. Det handler dels om det æstetiske og om, at bøgehækkens egen evne til at udkonkurrere ukrudt i hækkens levetid. Det er en stor gevinst for dig som haveejer. Det kræver, at de bøgeplanter du køber, har lavtsiddende grene.

I Danmark produceres bøgplanter til to formål. Det ene er bøgeplanter til vedproduktion, og det andet er bøgeplanter til hækplantning. I vedproduktionen er man ikke interesseret i lavtsiddende grene eller grene i det hele taget; de giver blot knaster i plankerne. Bøgeplanter til hækplantning, hvor bøgeplanterne har lavtsiddende grene produceres ved, at bøgeplanterne omplantes én gang i produktionsplanteskolen. Produktionen vil typisk foregå ved, at bøgefrø udsås i et såbed, hvor de spirer og gror i to år. Herefter tages de op (omplantningen) og plantes på større planteafstand. Det betyder, at de lavtsiddende grene ikke skygges væk af de andre bøgeplanter. Bøgehækplanter er for det meste således 3 år gamle.

Produktionsplanteskolerne sorterer herefter bøgeplanterne i typisk tre størrelser: 30-50 cm, 50-80 cm og 80-120 cm. Det viser, at bøgeplanterne er genetisk forskellige og har hver deres vækstkraft. Hvis man fremover skal have en lav hæk kan man således med fordel vælge størrelsen: 30-50 cm.

En anden vigtig detalje er, at vide hvor modertræet har sin oprindelse. Det kan have stor betydning på vækstkraft, udvikling og ikke mindst tidspunkt for udspring. Det er det man kalder for træets proveniens. Jeg vil anbefale at proveniensen vælges så lokalt som muligt og mindst en dansk proveniens.

En proveniens defineres som den bevoksning, en bestemt plante eller dennes frø kommer fra. Det lokale nicheforhold har medført en udvælgelse i populationens arvemasse, som gør de overlevende individer bedst egnede til forholdene på stedet. Særligt kan tilpasningen ses i rette løvspring og løvfald i forhold til lokalitetens breddegrad.


Plantning

Jordbunden vil jeg ikke skrive så meget om her, men den skal selvfølgelig være porøs og humusrig.

Bøgeplanten skal plantes i samme dybde som den har stået i produktionsplanteskolen. Hvis du har haft behov for at tilføje meget jordforbedring, vil du nok skulle plante midt i en rende. Her kan det nogle gange være svært at få bøgeplanterne til at stå forankrede og lige i rækken. Sikr dig, at jorden stadig har en god struktur, så bøgeplanterne kan forankres. I gode jorde kan bøgeplanterne plantes op ad et spadestik, som man laver i rækken, hvor bøgehækken skal stå. Det giver ofte en sikker forankring.

Planteafstanden er 3-4 planter per meter, og absolut ikke mere. Man skal forestille sig, at hver plante skal have gode muligheder for vækst. Bøgeplanter skal herunder også altid kun plantes i en række. Der har i en del år floreret et salgstrick om, at man skal plante to rækker for at få en tæt hæk. Herved sikrer man sig salg af dobbelt så mange bøgeplanter. To rækker er unødvendigt, og ligefrem skadelig for kvaliteten af bøgehækken. I én række vil hver bøgeplante have to sider, hvor den kan lave fotosyntese. Det gør sig ikke gældende, når to rækker plantes opad hinanden, så får hver bøgeplante kun den ene side til fotosyntese. Desuden er pointen med klippede hække, at skabe en afgræsning (en væg), der fylder mindst muligt. Har man plads nok kan man vælge helt andre løsninger.


Pasning og vækst

For at lykkes med at skabe en to meter hæk på fire år kræver det omhyggelig pasning på ét punkt. Fjernelse af ukrudt! Plænegræs og ukrudt er mægtige konkurrenter i forhold til næringsstoffer og vand. Derfor skal et areal holdes fri for ukrudt under etableringsfasen. Det kan gøres ved lugning eller med dækkemateriale.

Man kan ikke generelt sige, at bøgehækken har brug for vanding i etableringsfasen, fordi vi i nogle somre får rigeligt med nedbør. Derfor gælder det om at følge tørkeindekset og sin sunde fornuft i forhold til vanding.

Hvad angår mikroklima, vil bøgeplanterne bare vokse hurtigere, hvis varmen ikke blæser væk. Det kan være svært at installere læforanstaltninger, hvis man for eksempel bor i et nybyggerkvarter. Her må man arbejde med det man har, og sørge for alle de andre vilkår er optimale.

Det er bøg, der er et træ, som bruges til hæk; modsat for eksempel liguster, som er en busk. Når træer bruges til etablering af en hæk, så bygges hækken op ved, at sørge for, at hver plante har én gennemgående stamme. Herpå sidder sidegrene. Det vil sige, at bøgehække ikke klippes i toppen undervejs. Vokser en plante med to stammer kan man til gengæld ligefrem fjerne den ene top for at sikre sig én stamme. Man kunne sige, at to stammer giver mere fylde end én, og man derved hurtigere kunne få virkningen. Men den fylde betyder ingenting i forhold til den smukke silhueteffekt den enstammede etablerede hæk giver gennem vinteren.


Andre hækplanter

Denne artikel har taget bøgehækken som eksempel, men mange af de andre hæktyper kan emnerne også overføres på. For eksempel hække af navr (Acer campestre), avnbøg (Carpinus betulus), og lærk (Larix sp.).


planteri.dk

Lav din helt egen hjemmeside